
Hvad er en vampyr?
En vampyr er et menneske der har en ubalance i deres krop/sjæl/energifelt, som har brug for en udefrakommende substans, til at opretholde en balance af energi i deres krop/sjæl/energifelt. Denne substans er energi eller blod (1).
Har vampyrer overnaturlige evner?
Som udgangspunkt; nej. Vampyrer er ligesom alle andre mennesker, det eneste der adskiller dem er at de har en ubalance, som de skal udligne. Der er dog studier i, at vampyrer har nogle bestemte karakteristika (2).
Hvordan 'ernærer/feeder' en vampyr sig?
En vampyr kan ernære sig af energi på forskellig vis, f.eks. ved at være i direkte fysisk kontakt med et menneske (en donor), eller igennem den ambiente energi som grupper af mennesker ubevidst udsender. Det er også muligt for vampyrer at ernære sig på energi fra blod (3).
Hvordan bliver man vampyr?
En vampyr er ikke noget man bliver, men noget som man allerede er. Du kan ikke blive bidt eller på anden magisk vis blive transformeret til en vampyr. Vampyrer opdager oftest deres vampyrisme omkring deres teenageår, i forbindelse med deres pubertet (4).
Hvilke typer vampyrer findes der?
Normalt deler man vampyrer op i to forskellige grupper, samt en tredje, som er en krydsning imellem de to. Disse typer er: energivampyrer, blodvampyrer og hybridvampyrer, hvor sidstenævnte er krydsningen af de to foregående typer (5).
Har vampyrer specifikke svagheder/styrker?
Udover deres ubalance i energi, og individuelle subjektive karakteristika; nej (6).
Har vampyrer hugtænder(fangs)?
Det er ikke nødvendigt at have hugtænder, hvis man er vampyr, men nogle får dog lavet hugtænder for at slukke et æstetisk behov, som kan forstærke deres indre vampyrisme udadtil; så både ja og nej (7).
Tilbeder vampyrer Satan?
Vampyrisme er ikke en religion i sig selv, men vampyrer kan sagtens følge en religion i forbindelse med deres vampyrisme; så både ja og nej (8).
Noter
(1) Blod er egentlig også en energisubstans.
(2) Disse karakteristika er dog individuelt subjektive.
(3) Blodvampyrer ernærer sig typisk på enten okse-blod eller menneskeblod.
(4) Dette kaldes en opvågning (el. awakening).
(5) Der findes dog mange andre under-typer af vampyrer.
(6) F.eks. forbedret nattesyn el. ekstra følsomhed overfor lys.
(7) Hugtænder er en slags dyrt tilbehør til selvrefleksion.
(8) Vampyrer kan tilbede alle slags religioner, eller slet ingen (ateisme).
| Forfatter | Spurn © 2011 |

